Information til dig som er blevet tilbudt et Nordjobb
Hvis Nordjobb har fundet et egnet job til dig vil du modtage et skriftligt jobtilbud.
Når du modtager dette jobtilbud, har du et par dage til at overveje om du vil tage imod jobbet eller ej.
Hvis du accepterer tilbudet, skal du returnere tilbudet i underskrevet stand,
inden for tidsfristen. Bemærk at dit tilsagn er bindende! Ønsker du derimod ikke at tage
imod tilbudet, informer da Nordjobb om dette, hurtigst muligt via e-post, eler pr. telefon.
Vi kan desværre ikke tilbyde dig et andet Nordjobb, hvis du takker nej til et jobtilbud, da vi har mange ansøgere til hvert job.
Modtagelse
Når du kommer til Åland bliver du taget imod af Nordjobslederen eller
også får du information om, hvordan du kommer til Nordjobs kontor eller
et andet bestemt mødested. Du får nøgler til din bolig samt
informantion om, hvordan du finder dertil. Du får også en beskrivelse
af, hvordan du finder din arbejdsplads og du har selvfølgelig mulighed
for at spørge om det du er i tvivl om.
Selvangivelse
Nordjobbere på Åland behøver ikke at angive
skat på Åland. Det er kun ved opfordring at du skal informere
skattemyndighederne i dit hjemland om, at du har arbejdet i et andet
nordisk land.
Ankomst til værtslandet
Når du har accepteret et jobtilbud,
modtager du efterfølgende yderligere information om job, bolig og
fritidsprogram. Du får også praktisk information om transportmuligheder
m.m. Du skal senest en uge før din ankomst informere Nordjobb om dit
ankomsttidspunklt så Nordjobb kan hjælpe dig og give information til
boligudlejren. Information om den første arbejdsdag, vil være beskrevet
i dit jobtilbud. For yderligere information, er du altid velkommen til
at kontakte Nordjobbs kontor i dit værtsland.
Hvor mange penge skal medbringes?
Du skal være i stand til at
betale husleje, mad, fritidsaktiviteter og transport til og fra arbejde
i op til en måned (til du får udbetalt din første løn). Det er derfor
vigtigt at medbringe tilstrækkeligt med penge
Selvangivelse – almen information
I de fleste tilfælde er det nødvendigt at skrive en selvangivelse,
som skal indeholde oplysninger om din lønindkomst som Nordjobber husk også at skrive
eventuelle fradrag på selvangivelsen! De pågældende landes Nordjobb-kontorer, vil være behjælpelige med udfyldelsen
selvangivelsen, og kan til en hver tid kontaktes.