Job på Åland
Nordjobpladser
Mere end halvdelen af arbejdspladserne findes i Mariehamn, men også landsbygden og skærgården tilbyder arbejdspladser.
Rekruttering og arbejdskultur
De ålandske arbejdsgivere søger sommerjobbere tidligt. Hvis du vil til
Åland i sommer opfordres du til at søge fra januar – marts.
Arbejdskulturen på Åland er vel organiseret. Man arbejder som regel 7-8
timer pr. Dag. I arbejdstiden indgår for det meste frokost og nogle
kaffepauser, men der er også arbejdspladser, hvor frokosten ikke er
indregnet i arbejdstiden og så bliver arbejdsdagen forlænget med
forkostpausen..
Arbejdspladser
Åland har servicejob, ældreomsorg og pleje at
tilbyde, men de fleste findes inden for turisterhvervet. Der er stort
behov for udenforstående arbejdskraft hver sommer, på grund af alle
turisterne som kommer til Åland.
Lønninger, skat og sociale udgifter
Lønnen udbetales den
sidste i hver måned (der er visse undtagelser). Lønnen er også lidt
lavere end i de andre nordiske lande. På den anden side ligger det tæt
på alt og bybussen er gratis for alle. Gennemsnitslønnen er fra
1.000-1.400 Euro pr. Måned før skat. Nordjobbere
(gælder ikke finske nordjobbere) tjener ca. 510 Euro skattefrit og af
den resterende del betales 35% i skat.