Information til boligudbydere
Nordjobb har et stort behov for lejligheder og enkeltværelser i København, Århus, Odense, Aalborg og Skagen.
Vi søger værelser med adgang til bad, WC og køkken, ligesom gode bus/tog forbindelser i nærheden absolut er et plus. Vi vil tilbyde Nordjobberne gode boliger til rimelige priser (op til 3.500 DKK/måned).
Lejlighederne/værelserne skal være møbleret. Køkkenudstyr, madras og dyne og pude skal helst være tilgængeligt.
Udlejningsperiode og antal udlejere
Deltagerne arbejder i 1 til 4 måneder i perioden 1. maj til 1. september. Beboeren indgår en lejeaftale direkte med udlejer, men i visse tilfælde er det mulig at indgå en aftale med Nordjobb. Dette gælder typisk for udlejning af mange værelser.
Hvis du har en billig bolig (værelse/lejlighed), som du vil leje ud til et ungt menneske fra et andet nordisk land så kontakt Nordjobbs projektleder.





