Færøerne
Indbyggertaltal: 48.350 (2007)
Hovedstad: Tórshavn, 19.339 (2007)
Statsform: Selvstyrende del af det danske kongerige ("rigsfællesskabet")
18 øer i Atlanten
Færøerne ligger i nordatlanten, 430 km sydøst for Island, 600 km vest
for Norge og 1.250 km fra Danmark.
Færøerne består af 18 øer, hvoraf 17 er beboede. Den største er
Streymoy på 373,5 km². Der ligger hovedstaden Tórshavn.
På nordøerne ligger den næststørste by Klaksvík (ca. 5.000 indbyggere)
og i syd øen Suðuroy (ca. 5.000 indbyggere).
I midten af 700-tallet begyndte især nordmænd at bosætte sig på øerne,
hvorved de fortrængte irske munke, som på øerne havde søgt fred og ro.
Færøerne er en del af det såkaldte rigsfællesskab sammen med Danmark og Grønland og som sådan en del af det danske rige.
Færøerne vælger to medlemmer til det danske folketing. Det færøske parlament hedder lagtinget og har 32 medlemmer, som er
på valg hvert fjerde år. I dets midte vælges den færøske regering, landstyret. Færøerne er medlem af Nordisk Råd. Færøerne har
i modsætning til Danmark og Grønland aldrig været medlem af EU.
Færingerne fisker
Færøerne er næsten totalt afhængigt af
fiskeri, fiskeopdræt og fiskeindustri. Man prøver dog også at satse på
gas og olie,
teknologi og turisme. Den færøske industri er specialiseret i maskinel
og hjælpemidler til fiskeindustrien. Salg af uldprodukter,
værftsindustri, søfart og landbrug (mælk, æg, kød) udgør kun en lille
del af færøsk erhvervsliv. Imidlertid udgør naturalieøkonomi
en stor del af Færøernes uofficielle økonomi: fårekød, uld, fisk,
kartofler, grind, fugle, æg og rabarber hører til de traditionelle
produkter som indgår i husholdningen mange steder og som man enten selv
sørger for eller bytter sig til.
Indtil midten af 1800-tallet var landbruget det vigtigste
erhverv på Færøerne. Seksradet byg kunne tvangsmodnes ved tørring
indendøre. Fiskeri var mest til eget behov. Men opbygningen af en
fiskeflåde og fiskeeksport ændrede Færøernes økonomi markant.
I dag er Færøerne en betydende fiskerination, men turisterhvervet er i
fremmarch på de naturskønne øer med den gæstfri befolkning.
Kædedans og kvad
Færøerne, der har udviklet sit eget særpræg, har altid været en stærkt nordisk bevidst del af Norden. I kædedansen kvædes de
lange vers fra Færøernes og Nordens historie. En stor del af kulturarven er netop bevaret på denne måde. Der var ikke nedskrevne
sagaer ligesom på Island, så der har været en mundtlig tradition. Der kvædes dog også nyere sange i kædedansen.
Til de mest kendte færøske forfattere hører ubetinget modtageren af Nordisk Råds litteraturpris William Heinesen. Forfatter til
f.eks. "Noatun", "Den sorte gryde" og "De fortabte spillemænd", der også er opført som skuespil.
Af nogle betegnet som "magisk realist" ligesom flere
sydamerikanske og islandske forfattere. En anden er Jørgen-Frantz
Jacobsen,
der i en ung alder døde af tuberkulose. Hans berømte roman ”Barbara” er
filmatiseret to gange og er oversat til 20 forskellige sprog.
Af andre skattede færøske forfattere kan nævens Heðin Brú, Jens Pauli
Heinesen, Oddvør Johansson, Gunnar Hoydal, digteren Jóannes Nielsen
og digterbrødrene Djurhuus. Først i 1870, erne begyndte man for alvor
at skrive, og ikke bare tale og kvæde, på færøsk og først i 1930,
erne blev det anerkendt som skolesprog.
Det færøske sprog
Det færøske sprog er, ligesom islandsk,
nært beslægtet med oldislandsk. De nærmeste slægtninge i dag er
vestnorske dialekter og islandsk.
Færøsk er det officielle sprog på Færøerne, men dansk er første
fremmedsprog i skolerne og tales af mange som andetsprog og flydende.
Færinger er traditionelt gode til at forstå både svensk,
norsk og islandsk. De fleste taler engelsk og mange har kendskab til
tysk og andre sprog.
Stejle klipper, fjorde og hav i omskifteligt vejr
Et
vulkanudbrud mellem de to kontinentalsokler skabte Færøerne for 110
millioner år siden. Stejle klippeskrænter, fuglefjelde, dybe grotter,
fjorde, vige, fjelde og elve præger Færøerne. Det hele er iklædt grønt
og med små huse i alskens farver drysset ud rundt omkring. Ofte er det
hele hyldet i et lavt skydække eller er badet i regn. Til andre tider
dukker solen op.
Færøene har et typisk havklima præget af Golfstrømmen.
Middeltemperaturen er 3ºC om vinteren og 11ºC om sommeren. Kun 6 % af
landet er dyrket. R
estenm er græs.Græsset græsses af de 70 000 får som findes over alt.
Ikke desto mindre har det, trods den salte luft og den stærke blæst,
med held lykkedes at dyrke en hel del træ – og buskarter fra bl.a. den
sydlige halvkugle.
Søfugle som lunden ("søpapegøjen"), sulen (med de blå fødder og det
lange næb) og mallemukken (mågen med det studse næb) hører til blandt
de
typiske færøske fugle. I havet omkring Færøerne støder man på sæler.
Text: NIFIN, Nordjobb, Jakob Buhl