Job i Finland
Nordjobb-byer
Halvdelen af de ca 100 arbejdspladser findes i og omkring Helsingfors. De resterende er placeret i
Tammerfors, Åbo, Uleåborg og Österbotten (bl.a. Vasa, Karleby, Maxmo, Vörå, Kristinestad og Jakobstad).
Rekruttering og arbejdskultur
Finske arbejdsgivere vil som regel rekruttere sommervikarer senest i
april. Det er derfor vigtig, at du ansøger om Nordjobb så tidligt som
muligt, såfremt du er interesseret i at arbejde i Finland.
Selvom arbejdsgiverne går op i at tingene bliver gjort, så er der mange
der siger, at arbejdskulturen i Finland er meget afslappet.
Arbejdspladsen
Finland har mange forskellige job at tilbyde. Parkarbejde, pleje, kundebetjening, daghjem, rengøring, lager og
laboratorier findes blandt arbejdsgiverne.
Løn og skat
En almindelig månedsløn for en nordjobber
varierer mellem 1.000 og 1.300 Euro før skat. Det er relativt billigt
at leve i Finland, hvilket betyder at man kan klare sig for den løn man
får. I Finland har Nordjobb en fordelagtig skatteaftale. En Nordjobber
må tjene 510 €uro/måned skattefrit i Finland. Af den resterende del
betales 35% i skat.
Dette betyder at lønnen rækker til det den skal, og forhåbentlig bliver
der også lidt til overs til fornøjelser!
Hvornår får man svar?
Arbejdsgivere vælger sine sommervikarer i perioden februar-maj.