Grønland
Indbyggertal: 56.648 (2007)
Hovedstad: Nuuk (Godthåb) 15.047 (2007)
Statsform: selvstyrende del af det danske rige (”rigsfællesskabet”)
Statsoverhoved: Dronning Margrethe II
Et "grønt" land
Grønland er verdens største ø og ligger nordøst for Kanada, 740 km fra
Nordpolen og 300 km fra Island. Geografisk hører
Grønland til Nordamerika, men historisk, politisk og økonomisk er
Grønland en del af Norden, og derfor også tæt knyttet til Europa.
Inuitternes forfædre kom til Grønland for mange tusinde år siden, men
de kom af flere omgange fra nord. Således også omkring år 1000, hvor
grupper af nordboer (fra især Island) kom til landet og kaldte det
Grønland. Efter ca. 400 år i landet, forsvandt nordboerne på mystisk
vis, men inuitterne overlevede og suppleredes op af nye indvandringer
fra nord. Arkæologer anslår, at de tre nordbobygder i Grønland i deres
storhedstid husede op imod 5.000 mennesker. Sagaer beretter om dem og i
Canada er fundet bevis på, at de også har været der. Grønlænderne selv,
kalder deres land Kalaallit Nunaat, hvilket betyder menneskenes land.
De fleste grønlændere bor langs vestkysten.
Grønland er en del af Kongeriget Danmark, men Norge gjorde dog
i mellemkrigstiden krav på Grønland. I 1979 indførtes
selvstyreordningen (Færøernes er fra 1948) og efter en folkeafstemning
samme år besluttede Grønland at forlade EU. Grønlands landsting,
Inatsisartut, har 31 medlemmer og er på valg hvert fjerde år og vælger
regeringen, landsstyret.
Grønland vælger desuden to medlemmer til det danske Folketing.
For tiden indgår disse to i en særlig nordatlantisk gruppe sammen med
den ene færøske repræsentant. Grønland deltager i Vestnordisk Råd
sammen med Island og Færøerne, men har også i stigende grad vendt
blikket mod de andre inuitter i Canada, hvor det til Grønland grænsende
Nunavut har opnået selvstyre, Alaska og Rusland. Disse samarbejder i
ICC, Inuit Circumpolar Conference. Grønland er desuden medlem af
Nordisk Råd og har naturligvis også kontakter blandt samerne.
Sælfangst og rejefiskeri
Der er fire hovederhverv på
Grønland: fiskeri og forarbejdning, jagt, mineraludvinding, turisme og
servicefag.
Næsten al Grønlands indkomst stammer fra fiskeriet. Fiskeindustrien er
Grønlands vigtigste industri og den vigtigste fangst er rejerne.
Sælfangsten har betydning for hushold og giver desuden arbejdspladser
indenfor pels – og fødevareindustri,
ligesom den har en kulturel værdi. Hvalfangsten på Grønland reguleres
af IWC, den internationale hvalfangstkommission.
Grønland er et tosproget land
Det officielle sprog på
Grønland er vestgrønlandsk. Det grønlandske sprog kan deles ind i tre
grupper af dialekter: østgrønlandsk, vestgrønlandsk og
eskimodialekterne nær Nordpolen. Dialekterne er ret forskellige.
Derfor kan man da generelt heller ikke tale grønlandsk med de andre
inuitter. De fleste grønlændere kan dansk og mange også engelsk.
Sproget er en vigtig del af grønlandsk kultur
Der er mange
kulturelle aktiviteter på Grønland. Det nye nordiske kulturhus Katuaq i
Nuuk er blevet et mødested for den grønlandske
kultur og samtidigt er den et vindue mod den omgivende verden. Der
findes også universitet og folkehøjskole på Grønland.
Grønland er is, bjerge og øer
Ca 85 % af Grønlands overflade
ligger under is og Grønland er dermed dækket af verdens næststørste
iskappe. Resten af øen består af stejle bjerge, dybe fjorde, isbjerge
og små øer. Klimaet på Grønland varierar kraftigt mellem landets
sydlige og nordlige dele, fordi øen er så utroligt stor. Der er også
forskel på vejret ved kysten og inde i landet. Klimaet er arktisk og
middeltemperaturen varierer mellem –7,8°C i syd og –30,6°C i nord i
årets koldeste måned.
På Sydgrønland kan temperaturen om sommaren stige til +10°C. Aftener og
nætter er sædvanligvis kolde.
Text: NIFIN, Nordjobb, Jakob Buhl